dummy_restaurant.jpg
Vi modtager selskaber i vores smukke selskabslokale med udsigt over Århus bugten og bølgebrus.

Selskabslokale Koch

Vores smukke selskabslokaler ligger med udsigt over lystbådehavn, Århus bugten og
bølgebrus. Der findes ikke noget sted i Danmark, der viser sig skønnere end denne udsigt.
Vores lokaler er stilfuldt indrettede med designer interieur & service, handicap venlige, akustik loft, åbent køkken, pejs, røde små læder lounger & meget mere.
Vores kreationer & menuer afspejler brugen af danske sæsonvarer, når de er allerbedst. Vi er klassiske i vores tankegang med en stor forkærlighed for det fransk-italienske køkken med et strejf af det orientalske. Vi går højt op i at alle "selv sønderjyderne & vestjyderne" bliver mætte. Vi skaber retter som samler folk & skaber stemning.
Her er et lille uddrag af hvad der venter Jer:
Vores brød er lavet på surdej & koldhævet, smørret er hjemmekærnet og er til den gode salte side, vores saucer er intense & kraftige, grøntsagerne al dente, chokoladekagen svampet, vanillie isen fed & fyldig, frugten er moden, kaffen er sort som kul og skal den ha´mælk er det sødmælk vi bruger.

Vinene er primært vine, som vi selv finder blandt små vinbønder i hele verden.
For os er det vigtigt at vinene smager godt, matcher maden, årstiden & arrangementet der afholdes. Der skal være nok af det ..."ad libitum" ikke at fornægte & at det bliver serveret ved den rigtige temperatur.

Vi glæder os til at modtage Dem i vores selskabslokaler, hvor vi vil gøre Deres fest
til en uforglemmelig oplevelse.

Læs mere om vores selskabsarrangementer her:
Ønsker De yderligere informationer er De velkommen til at ringe.
Selskaber

Selskabslokale Koch
Pakkerivej 2
8000 Århus C
Tlf. 86186400

kontakt@kocherier.dk

 

Mail henvendelser besvares
onsdag - fredag kl. 11-16

(Reservation kan ikke ske pr. mail)

Åbningstider:

onsdag - søndag, øvrige dage på forespørgsel

Telefontid:

onsdag - lørdag 11:00 - 17:00

knap_festinformation.gif
Restaurant Koch & Brasserie Van Koch | 8000 Århus | Tlf: 86 18 64 00